Henrik Ibsens skrifter

​Kammerherre Fallesen har ganske rigtigt, som De formodede, telegraferet men naturligvis både telegrafisk og derpå skriftligt erholdt afslag. På hans forlangende var det jo umuligt at indgå. Det er ikke klogt at lade publikum vente længer, og jeg håber derfor ​at bogen, som bestemt, kommer i handelen på fredag, selv om ​Göteborgs theater indtil den tid ikke skulde have ladet høre fra sig. Herr ​Gustafson har bedet mig opstille mine betingelser; det har jeg gjort, og når han ikke svarer, må jeg antage at han heller ikke har noget derimod at indvende.

Ved det kgl: theater lader det desværre til at mit stykke kommer til at give anledning til stridigheder. ​Molbech har tilskrevet mig et langt brev fuldt af besværinger over kammerherre Fallesen, fordi denne har ​skudt «Ambrosius» tilside for mit stykke. Jeg kan ikke ​fortænke Molbech i at han er misfornøjet hermed; men jeg tror at ​han handler meget uklogt og overilet, hvis han virkelig, som han antyder, bringer den sag for domstolene. Jeg skriver ham for øvrigt til imorgen; i min interesse ligger det ikke at mit stykke kommer så snart til opførelse; men det står jo heller ikke i min magt at forhindre det.

​Det urimelige avisangreb i «Fædrelandet» tror jeg De kan tage med største sindsro; det beviser kun det åndstyranni, som man endnu vover at øve hjemme hos os; men ​det er ingen tvivl underkastet, hvem, enten De eller ​Deres angriber, der vil få fremtiden, og det en meget nær fremtid, på sin side. ​Adressen til Brandes ​skulde jeg selv, om jeg havde havt anledning til det, med den største glæde have underskrevet. Den upartiskhed, De har vist ved at ​forlægge både Brandes og ​hans modstandere vilde i større og åndsfriere samfund end vore prises istedetfor at ​dadles. –

Af mit stykke bedes endnu ​tre exemplarer afsendte tilligemed de indlagte breve. Exemplaret til Studentersamfundet vilde jeg gerne have indbundet.

Med min bedste tak for ​indkøbet af statsobligationerne og med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig